Stor interesse for at opleve den nye ringvejsbro
Broentusiaster, børnefamilier og nysgerrige besøgte den nye ringvejsbro ved Resenbro, da Silkeborg Kommune torsdag den 8. juni åbnede byggehegnet. Besøgende fik mulighed for at udforske de 250 meter af broen, der allerede var støbt, og nyde udsigten over Gudenådalen. De kunne også se de store kraner i aktion og prøve de mindre gravkøer, hvilket især begejstrede de yngste deltagere.
Fra bæredygtighed til stenalderfund
På byggepladsen informerede entreprenører, biologer og ingeniører om byggeriet og bæredygtighedsinitiativerne i projektet. En projektleder fra COWI forklarede, hvordan halmballerne omkring byggepladsen fungerer som en beskyttelse mod, at byggematerialer ender i Gudenåen. Derudover kunne besøgende møde arkæologer fra Museum Silkeborg, som præsenterede flintesten og andre stenalderfund fra deres udgravninger før byggeriet.
Ringvejsbroen skal være med til at forbedre dyrelivet
Den nye ringvejsbro bliver 350 meter længere end den gamle og har til formål at forbedre natur og dyreliv i området. Her lever beskyttede arter såsom damflagermusen, odderen og grøn kølleguldsmed. Mens den gamle bro skabte barrierer for dyrelivet, vil den nye bro åbne for fri passage langs Gudenåen for dyr, planter og mennesker. Den samlede længde på den nye bro bliver 420 meter, og den forventes at åbne for trafik i slutningen af 2023.
KILDE: https://silkeborg.dk/nyheder/stor-interesse-for-at-opleve-den-nye-ringvejsbro
GRAFIK / FOTO: BusinessSilkeborg.dk